Formålet med Future Cropping partnerskabet er at udnytte præcisionsjordbrug og nye digitale løsninger til at forbedre planteavlerens økonomi, gennem øgede afgrødeudbytter og -kvalitet, samtidig med at miljøpåvirkningen reduceres.Projektet er et såkaldt INNO+ samfundspartnerskab under Innovationsfonden med deltagelse af universiteter og virksomheder, hvor data fra sensorstyrede markredskaber og traktorens computer samt markens dyrkningshistorie, dronefoto m.m. skal integreres med andre data fra databaser for, at kunne udvikle nye løsninger til præcisionsdyrkning. SEGES deltager med landbrugsfaglig viden på højt niveau i innovations- og forsøgsaktiviteterne inden for intelligent jordbearbejdning og gødskning, afgrødemonitering og differentieret kvælstofudnyttelse for at sikre, at partnerskabets aktiviteter målrettes planteavlerens reelle behov, og hurtigt kan tages i brug. Som eksempel kan nævnes den faglige viden bag beslutningsstøtteprogrammet Biomasse Benchmark i Crop Manager platformen.
SEGES har udviklet første generation af en model for graduering af udsædsmængden, udgangspunktet er den foregående afgrødes udvikling lige efter såning
Vi vil gerne høre hvilke teknikker du anvender til planteværnsopgaver i din markdrift. Deltag i undersøgelsen på linket herunder. Blandt besvarelserne trækkes der lod om vin og chokolade.
Ud fra satellitmålinger af afgrødemasse i efteråret 2017 har SEGES udarbejdet forslag til graduerede tildelingskort for kvælstof til 1. tildeling i marts.